Lufthavnsoperatør
Om uddannelsen og jobbet
Som lufthavnsoperatør bliver du en vigtig del af det team, der får hverdagen i lufthavnen til at fungere sikkert og effektivt. Du lærer at løse de praktiske og logistiske opgaver, der foregår omkring flyene før og efter en flyvning, som blandt andet omfatter lastning og losning, transportopgaver, håndtering af bagage og flygods samt klargøring af områder, så fly kan komme sikkert afsted og lande igen. Du får også kendskab til logistikkæden, miljøkrav og de sikkerhedsbestemmelser, der gælder i en lufthavn.
En typisk arbejdsdag
En arbejdsdag som lufthavnsoperatør kan være meget varieret og ofte på engelsk. Du er med til at sørge for, at bagage og gods kommer frem til de rigtige fly, og at flyene bliver lastet korrekt, samtidig med at du løser opgaver inden for vedligeholdelse, hjælp og service, der understøtter den daglige drift i lufthavnen. I vinterperioder kan indsatsen for eksempel indebære snerydning, så start- og landingsområder holdes klar. Du arbejder tæt sammen med kolleger og andre faggrupper i lufthavnen, og du skal kunne færdes sikkert og følge de regler, der gælder på området.
Du trives, hvis du
- kan lide at være fysisk aktiv med mangeartede opgaver
- arbejder omhyggeligt og ansvarligt – og altid med blik for luftfartssikkerheden
- er god til at samarbejde og kommunikere med kolleger og flypersonale
- trives med skiftende arbejdstider og praktiske opgaver udendørs i al slags vejr
- kan se dig selv i en hverdag, hvor noget af kommunikationen foregår på engelsk
Nikolaj, LufthavnsoperatørNår vi bugserer rundt med de store fly, der vejer mange hundrede tons og koster mange millioner kroner, har man jo et vist ansvar for flyverne og for passagererne. Det gør det rigtig spændende.
Ofte stillede spørgsmål om Lufthavnsoperatøruddannelsen
-
En lufthavnsoperatør arbejder med de opgaver, der får flytrafikken til at fungere. Det kan være håndtering af bagage og gods, service omkring flyene, vedligeholdelse af lufthavnsområder eller andre driftsopgaver i lufthavnen.
-
Uddannelsen varer typisk 3 år og 6 måneder til 3 år og 8 måneder, afhængigt af speciale og forløb. Der findes også muligheder for videre specialisering, som kan forlænge uddannelsen.
-
Det er en fordel at kunne kommunikere på engelsk, fordi man ofte arbejder i et internationalt miljø med kolleger, passagerer og samarbejdspartnere fra forskellige lande.
-
Ja. Mange forskellige. Du kan blandt andet arbejde med bagagehåndtering, gods, flyservice, ground handling, brændstof, rengøring eller brand og redning i lufthavnen.
-
Lufthavnsoperatør kan være noget for dig, hvis du kan lide praktiske opgaver, teamwork og et job, hvor sikkerhed og præcision er vigtigt. Du skal trives med ansvar og have lyst til at arbejde i et miljø, hvor mange forskellige funktioner skal spille sammen.